Sorggruppe

Husk - Alle sognepræster tilbyder sjælesorg, som er en fortrolig samtale med præsten om livet, herunder f.eks. sorg.
Alle præster har tavshedspligt

 

Når vi mister et menneske vi holder af, står vi ofte tilbage med følelser af sorg, afmagt, ensomhed, skyld og svigt.
Det kan være givende at dele sin sorg med nogen, der sidder med lignende følelser og som ikke hører til kredsen af nærmeste.

Derfor har provstiet oprettet en sorggruppe til at tage hånd om de efterladte, der står tilbage med ondt i livet.
Vi mødes torsdag kl. 16.30-18.00 i Hadsund Menighedscenter, Kirkegade 8, 9560 Hadsund.
Deltagelse i gruppen kræver en tilmelding til sorggruppeleder Helle Rosendahl Andersen, se nedenfor.

Kontakt

Helle Rosendahl Andersen

Sorggruppeleder

Helle Rosendahl Andersen

Sognepræst

Telefon: 98561914

Mail: HEPE@km.dk

Kalender

Jeg var heldig, at der startede en ny sorggruppe op et par måneder efter, at min ægtefælle var omkommet. Jeg oplevede lige fra første øjeblik at træde ind i et varmt og åbent rum, hvor jeg kunne dele min store sorg frit fra hjertet.

Vi havde mistet forskellige familiemedlemmer, men det betød intet ift. at dele, spare og være empatiske sammen. Sorggruppelederen var en indlevende katalysator i vores samtaler og skabte et trygt og dejligt rum.

Med tiden begyndte vi at dele mere og mere af det liv, vi hver især lever efter tabet af vores elskede. Samtalerne handlede ikke længere udelukkende om sorgen, men også om alt det andet og ofte glædelige som vi også gav plads.

Jeg kan varmt anbefale alle der mister en nær og elsket at deltage i et sorggruppeforløb.


En sorggruppedeltager