Mellem Rum 

Nogle gange opstår der et tomrum ...

Vores først indskydelse kan være straks at fylde noget i dét tomrum.

Måske fordi der i tomrummet er et mellem-rum, som vi har svært ved at være i.

Ofte er der en form for stilhed i det tomrum.

Det er i stilheden og tomrummet, vi keder os.

Og når vi keder os - når der er stille - bliver der plads til tanker og indskydelser, der kommer fra et dybere sted i os.

Det er godt at give plads til tomrum og være imellem rum.

Billedet er fra min stue.

Her stod for lidt siden en meget stor sofa. Nu er den videre ...

Hvordan mon min stue nu kommer til at se ud? Hvad vil jeg pladsen skal bruges til?

Lige nu lever vi alle med nogle tomme rum, fordi livet er anderledes.

Mange af de ting vi plejede at gøre, ja, dem kan vi ikke gøre lige nu.

Det er faktisk en lang krisetid, vi er på vej igennem, og når vi skriver 11. marts er der gået et år siden den verden, vi var så kendt med, blev vendt på hovedet.

Når man kommer ud for en krise, så er der forskellige faser.

Først chokket – skete det virkelig? lukkede vi lige Danmark ned?

Så kom frustrationerne – det kan ikke passe! – lukkede de virkelige kirkener? Skolerne, restauranterne, caféerne… Ja, det gjorde de! Og der forsøgte vi måske at finde andre veje, for at komme udenom de mange regler.

Dernæst har vi nok også alle mærket en følelse af sorg og mismod, måske især her i den mørke tid – vi taler om coronotræthed. En underlig form for stress har måske ramt os, fordi vi næsten ikke har kunnet holde ud at skulle leve med flere restriktioner,

Efterhånden har vi nok et eller andet sted nået til en form for accept af, at det er sådan livet er lige nu.

Man kan synes det er træls ... og ja det er det ... men det er også mulighed og mellem-rum. 

For når vi har accepteret, ja, det er sådan virkeligheden er – så giver det plads til nytænkning og faktisk en form for nyskabelse.

Imens vi venter på foråret kan bryde igennem, er der mulighed for at se på, hvad du fylder i dét tomrum, hvor du plejede at gøre de ting, du lige nu ikke kan?

Jeg tror, hvis vi fylder gode og nærende ting i, så kommer vi ud med nyt livsfylde, når vi er på den anden side af krisen.

Det giver grobund for nyskabelse – for nye ting kan opstå ud en krisetid.

Vi går mod påske – inden længe skal vi atter høre ordene:

Kristus er opstanden – ja, han er sandelig opstanden!

Det er ikke kun statsministeren, der kan sætte i udsigt, at det bliver bedre, når vi når til påske. Det er vi allerede lovet – for efter krise, mørke, sorg og mismod – følger en påskemorgen, hvor graven er tom – og verden er forandret for altid. Derfra opstår der noget helt nyt!

Rigtig glædelig forårs- og påsketid

Sognepræst Anne Bundgaard Hansen