Carsten Bøgh Pedersen

”Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!” (Matthæusevangeliet kapitel 22, vers 21)Tager vi på besøg hos vores nordiske naboer, nærmere bestemt den gamle

Januar er en af de måneder, som jeg holder allermindst af. Måske fordi jeg får det forkerte ben ud af sengen allerede den første januar. Mine to små børn begynder dagen kl. 06.00,

”For ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; for når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren”. (Romerbrevet kapitel 14, vers 7)Når man

”Hvad skal verden med sådan en som mig?”, spørger Andreas Odbjerg i sin nye ”Danmarks sang”, som lyder op til flere gange i radioen for tiden. Jeg tror desværre, sangen rammer mere

”Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft!” (Romerbrevet, kapitel 15, vers 13).
En lun sensommereftermiddag for

”Når du går gennem skoven og stryger med hånden over barken på et træ eller rører ved sten og strå, skal du mærke efter og vide: Dette er dine venner og Guds venner, her rører du