Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Minikonfirmander i Skelund

I ugen efter efterårsferien skal der starte et nyt hold minikonfirmander i Skelund. Målet er, at børnene møder og lærer kirke og kristendom at kende. Vi vil få lidt at spise, der vil blive fortalt bibelhistorie, vi skal synge, lege, lave kreative ting, bede Fadervor, gå på opdagelse i kirken og meget mere. Først og fremmest skal vi have det sjovt og hyggeligt sammen.

Det er for børn i 3. klasse og foregår i Skelund kirkehus torsdag efter skoletid. Der vil blive sørget for kørsel fra skolen. Man behøver ikke være døbt for at deltage, og at have været minikonfirmand er heller ikke en forudsætning for senere at blive konfirmeret. Forløbet afsluttes med minikonfirmation i Skelund kirke søndag den 12. december 2021.

Jeg glæder mig til at møde de nye minikonfirmander!

 

Med venlig hilsen

Sognepræst Peter Grove


 

Tilmeld dit barn til minikonfirmand via denne tilmeldingsformular: Minikonfirmand i Skelund