FEB
04

Popmusikalsk gudstjeneste til kyndelmisse
To dage efter kyndelmisse, nemlig søndag den 4. februar kl. 19.00 er der popmusikalsk kyndelmissegudstjeneste i Skelund kirke med Bas & Helt og sognepræst Peter Grove. Aftenen vil stå i spændingsfeltet mellem mørke, lys, kulde og varme og håbet som bærende kraft, når vinteren bider sig fast, og kulden slår knude omkring os.
Bas & Helt leverer stemningsfulde og intense solonumre og spiller for til fællessangene, som kommer til at stå som et værn mod kulden og ensomheden sammen med bønner, læsninger, refleksion og velsignelse.
Efterfølgende er der kirkeaftenkaffe til dem, der gerne vil runde aftenen af med lidt varmt og sødt til ganen.