Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Nytårskoncert i Øster Hurup Multihus

FEB
04

Nytårskoncert i Øster Hurup Multihus


Lørdag d. 4. februar 2023, kl. 19:00
Øster Hurup Multihus, Langerimsvej 7, Øster Hurup, 9560 Hadsund
Kirstine Hastrup med flamenco guitarister Nikolaj Rosengren og Rasmus Dissing, samt Als-Øster Hurup Kirkekor med pianist Lili Olesen og dirigeret af organist Troels Kold
Nytårskoncert i Øster Hurup Multihus

Koncerten er arrangeret af Als-Øster Hurup Kirkekor - årets ’guest stars’: Kirstine Hastrup og Rasmus Dissing

Billetsalget starter torsdag den 1. december - brug billetter som julegaver!

Efter den påtvungne coronapause i år genoptager vi traditionen med nytårskoncert i Øster Hurups Multihus - og vi håber, at vi endnu en gang kan samle flere hundrede glade mennesker til en festlig fejring af det nye år.

Lørdag den 4.februar 2023 forvandler 60+’erne i Øster Hurup endnu en gang Multihusets hal til en festsal -  loftet sænkes ved hjælp af det store himmelsejl, og lyskæder og pynt sikrer nytårsstemningen fra start. Og så hyrer vi igen vores professionelle lydmand, Lars Reker, der sørger for stor vellyd, og vores professionelle lysdesigner, Niels Bramer Sørensen, der sørger for den rette stemning.

Als-Øster Hurup Kirkekor, der som altid til nytårskoncerterne dirigeres af Troels Kold og akkompagneres af pianisten Lili Olesen, synger et festligt program med filmmusik, pop- og wienermusik.

Årets gæst bliver flamenco danserinden Kirstine Hastrup, der vil optræde på skift med (og måske sammen med) koret. Hun er ikke en hvem-som-helst, men den eneste ikke-spanske flamenco-ambassadør i verden, og hun optræder ofte i Spanien med sit fyrige og farverige flamenco show.

Hun medbringer flamenco guitaristen Nikolaj Rosengreen - samt ingen ringere end aftenens ’special guest star’ Rasmus Dissing. Hans far, den legendariske Poul Dissing, var i flere år Kirstine Hastrups faste makker, både her i landet og i Spanien, og efter at han trak sig tilbage, og senere er afgået ved døden, har hans søn overtaget hans plads i flamenco-ensemblet. Kirstine Hastrup rapporterer, at spanierne er helt vilde med Rasmus Dissing som flamenco-sanger!

Dagli’Brugsen i Øster Hurup er igen med i arrangementet og byder på champagne ved ankomsten - og i pausen igen champagne samt kransekage. Derudover kan der købes vin, øl og vand hele aftenen. Og når koncerten er færdig, kan der danses i en times tid - denne gang med blandet dansemusik og ikke udelukkende valse J

Koret optræder i galla. Publikum må også meget gerne møde op i festdragt, men det er ikke noget krav.

Alle sejl bliver sat for at give 2023 en festlig start. Lad os samles om en festlig aften med god musik og dans. Og hvis coronaen igen skulle komme på tværs og vi må aflyse, hvad intet jo heldigvis tyder på, vil billetterne naturligvis blive refunderet.

Med god støtte fra såvel Sparekassen Danmarks Fond (tdl. Jutlander) og Fonden for Andelskasserne i Område Nord samt Event Øster Hurup, kan vi denne gang holde billetprisen for det hele nede på 100 kr. pr. billet, hvor alle ovennævnte ting er inkluderet - og vi håber, at mange vil støtte op om nytårsfejringen!

Billetsalget foregår følgende steder fra torsdag den 1. december: