Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Pop musikalsk gudstjeneste Skelund kirke - Fyld Danmarks kirker

SEP
25

Pop musikalsk gudstjeneste Skelund kirke - Fyld Danmarks kirker


Søndag d. 25. september 2022, kl. 19:00
Skelund Kirke, Teglbakkevej 1, Skelund, 9560 Hadsund
Præst Peter Grove
Pop musikalsk gudstjeneste Skelund kirke - Fyld Danmarks kirker

Der har i tretten år været et årligt arrangement, der hedder "Fyld Danmarks kirker", og i år vil vi også være med!

Denne gang vil vi specielt indbyde jer på Veddum Hovedgade og Skelund Hovedgade, så det nærmest bliver en slags gadefest for jer! Men alle er selvfølgelig velkomne, uanset adresse.

Det bliver en popmusikalsk gudstjeneste ved sognepræst Peter Grove og vores kirkeband Trio Bas & Helt, med Pia Helt, Poul Lund Jørgensen og Lars Jørgensen.
Den vil følge gudstjenestens almindelige form, men kun have en kort prædiken og ingen nadver. Musikalsk vil den skille sig ud, for her tager vi musikken fra dagligdagens radio og forskellige musiktjenester ind i kirken og synger dem som fællessange i stedet for de kendte eller ukendte salmer. Trio Bas & Helt står for al musikken med sang, bas og piano, og der er rig mulighed for at synge med og lytte til rytmisk musik i form af pop, soul, jazz og poprock.

Budskabet og tekstindholdet i musikken er lige så stemningsfyldt som altid i kirken, men melodisproget er mere nutidigt.