NOV
23

Hvis man har været til spaghettigudstjeneste i løbet af året, har man også hørt en større eller mindre flok børn synge. Det er Valsgaard kirkes børnekor.
Koret synger en masse forskellige sange - både gode klassiske børnesange og MGP-hits, men også salmer fra salmebogen. Koret synger hver torsdag i Valsgaard kirke, og her både synger, leger, danser og snacker vi. Det skal være sjovt at synge i Valsgaard kirkes børnekor. Men børnene får også en fortrolighed med deres stemmer og lærer om musikalske begreber som rytme, melodi og klang.
I øjeblikket består koret af 9 sangglade børn, så der er fortsat god plads til flere.
Koret er for børn fra 2.-6. klasse og alle er velkomne.