Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Koncert på Øster Hurup havn

AUG
26

Koncert på Øster Hurup havn


Fredag d. 26. august 2022, kl. 20:30
Restaurant Neptun, Havnen 44, Øster Hurup, 9560 Hadsund
Als-Øster Hurup kirkekor
Koncert på Øster Hurup havn

Efter en corona-afbrydelse af Als-Øster Hurup Kirkekors tradition for at afholde en sommerkoncert på havnen i Øster Hurup, kan man i år igen høre koret i de atmosfærefyldte omgivelser.

Fredag den 26. august foregår det på Restaurant Neptuns terrasse kl. 20.30, altså lige mens solen går ned - og med et blandet program af klassiske mesterværker og danske årstids sange, der passer til tid, sted og stemning. Der bliver selvfølgelig også lejlighed til at lufte egne stemmebånd med fællessang!

Varighed en lille time, og der er selvfølgelig gratis adgang. Restaurant Neptun har igen lovet at holde åbent for både tørt og vådt, både under og efter koncerten, så ingen skal sidde tørmundet og lytte til koret. Man er dog velkommen til blot at lytte, der er ingen købetvang! Hvis det imod forventning bliver dårligt vejr, trækker vi inden døre i Havnens Fælleshus.