Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Jazzkoncert i Als kirke

JUL
28

Jazzkoncert i Als kirke


Torsdag d. 28. juli 2022, kl. 19:30
Als Kirke, Kirkevej 41, Als, 9560 Hadsund
Trioen "Hymn To Freedom"
Jazzkoncert i Als kirke

Torsdag den 28. juli kl. 19.30 er der igen sommerjazz på højeste niveau i Als Kirke.

Trioen ”Hymn To Freedom” vil naturligvis spille det mega kendte nummer, der har lagt navn til trioen - og titlen er jo i den grad blevet højaktuel i verden den dag i dag. Nummeret er i sig selv en hyldest til livet og friheden.

Derudover en masse gode spirituals udsat for trioens egne arrangementer, blandet med numre der lægger sig godt op ad denne genre, spillet med masser af energi, hjerte og sjæl.

I spidsen for trioen står Hammondorgel virtuosen Niels Ole Sørensen, der har gæstet Als Kirke et par gange tidligere i forskellige konstellationer, hvor bl.a. dansk jazz’ grand old guitar-ekvilibrist Uffe Steen medvirkede. Niels Ole Sørensen var Årets Nordjyske Jazznavn 2009 og modtog P8 Jazz Prisen 2015.

Denne gang har Niels Ole Sørensen selskab af Steen Nikolaj Hansen, der af mange anses for at være landets bedste på basun - et ret usædvanligt instrument i jazz sammenhæng. Han har tidligere været basunist og dirigent i DR’s berømte Big Band i over 30 år og er nu free lance musiker. Var med i funkbandet Blast, med Hanne Boel i front, i tidernes morgen, før han kom med i DR’s Big Band i 1986.

Trommerne bliver spillet med super swing af Espen Laub von Lillienskjold, en fantastisk groovemaster. Han har spillet sammen med alt og alle inden for jazzen, bl.a. den svenske superguitarist Ulf Wakenius og den amerikanske saxofon legende, Scott Hamilton.

Der er således lagt op til endnu en aften med jazz fra aller øverste hylde i Als Kirke!

Varighed ca. en time, der er gratis adgang og kirkebil kan benyttes.