Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Formiddagslabberas i Rostrup Klubhus m. Paul Arnbak

JAN
27

Formiddagslabberas i Rostrup Klubhus m. Paul Arnbak


Torsdag d. 27. januar 2022, kl. 10:00
Rostrup Klubhus, Rostrup Skolevej 2, 9510 Arden
Formiddagslabberas i Rostrup Klubhus m. Paul Arnbak

Kom til en hyggelig og uformel kop formiddagskaffe. Hør en fortælling og syng en sang sammen med andre. Husk du altid kan benytte kirkebilen, hvis du har brug for hjælp til transporten. 

Paul Arnbak var i mange år præst i Oue og Valsgård. Han er en eminent fortæller og har føjet endnu en bog til sit forfatterskab, nemlig romanen ”Over fjorden”, som tager sit udspring i den østhimmerlandske natur. 

Under krigen mødes tjenestepigen Anne fra Himmerland med den unge københavnske ingeniør Asger, der brænder trækul i Arden. Anne har talent for at skrive eventyr og Asger for at omsætte ideer til handling, men de udfordres af en tid, hvor traditioner og moral er under forandring. Historien fortælles gennem autentiske begivenheder og i genkendelige personligheder i både Himmerland og Nordsjælland. Et skæbnesvangert lynnedslag på en mark før krigen, en gammel regning fra vognmanden i Rold på kørsel af trækul eller diskussioner i den litterære Heretica-kreds i Sandbjerg er konkret inspiration for forfatteren. Ligesom den store forskel mellem land og by, mellem Københavnsk kulturliv og de barske livsvilkår på landet præger hovedpersonernes liv. 

Kom og hør Paul fortælle om bogen, dens tilblivelse og det, som har betydet noget for ham ved at skrive den.