Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Høstgudstjeneste i Arden kirke med efterfølgende frokost i sognegården

SEP
26

Høstgudstjeneste i Arden kirke med efterfølgende frokost i sognegården


Søndag d. 26. september 2021, kl. 11:00
Arden Kirke, Kirkealle 1, 9510 Arden
Præst Helle Rosendahl Andersen, Ib Buchholtz Hansen og Christian Risgaard
Høstgudstjeneste i Arden kirke med efterfølgende frokost i sognegården

Storarden og Arden kirke er pyntet når vi holder høstgudstjenester søndag d. 26. september.

I Arden får vi besøg af 2 musikere Ib Buchholtz Hansen som spiller harmonika og Christian Risgaard som spiller violin. Begge har lovet at give et par numre inden frokosten til høstfesten i sognegården efter gudstjenesten i Arden.

Der vil ikke blive afholdt auktion i år men man kan altid donere penge på dagen til Folkekirkens Nødhjælp. Det bliver festligt og dejligt at mødes igen. 

Christian Risgaard har rødder i Aalborg og har her været drivkraft i grupperne Lille Prins, Vindharpen og Narcis. Siden har Christian slået sig ned i Vestjylland, hvor han foruden at virke som organist har skabt gruppen Valfart. Valfart er oprindeligt bygget op om pilgrimsvandringen på Mors, men har sideløbende udviklet sig til et selvstændigt projekt, bygget op om Christians kompositioner samt nordisk folkemusik. Gruppen har udgivet 2 CD'er. 

Ib Buchholtz har virket hele livet i Nordjylland, først og fremmest på Nordjysk Musikkonservatorium. Ib har desuden spillet i meget forskelligartede sammenhænge på klaver og harmonika. Klaveret har mest været brugt til rytmisk musik, mens harmonikaen har været brugt i folkemusik.