Udgivet ons d. 8. maj 2019, kl. 15:57

Interview med organist Poul Winther Kristensen 

Organisten sidder med ryggen til alle – og kommer sjældent med på fotos. Men hvis han skulle mangle, ville vi opdage det ganske hurtigt – musikken binder en gudstjeneste sammen, og vi vil slet ikke undvære den.

På fotoet her sidder organist Poul Winther Kristensen, ved orglet i Valsgård kirke, ved fastelavnsgudstjenesten dette forår. 






Poul fortæller her lidt om sin tid som organist. 

Jeg blev opfordret til at søge stillingen som organist ved Oue Kirke i sin tid. Menighedsrådet havde svært ved at finde en afløser for fru Taudahl, der stoppede på grund af fraflytning. Jeg havde aldrig tænkt på at blive organist; så jeg gik i tænkeboks et stykke tid. Heldigvis sagde jeg-efter en tid-ja!

Jeg startede 1. maj 1971, og jeg kan huske, at min første tjeneste i Oue var et bryllup denne dag, Grethe og Leif Nysom. Jeg blev først ansat ved Valsgård Kirke efter min pension som lærer.

Du var lærer samtidig med. Hvordan klarede du begge ting samtidig, feks når du spillede til konfirmandundervisning hos Paul Arnbak?

Jeg var tjenestemand som lærer under hele ansættelsen ved kirken. Jeg havde stor forståelse fra mine kolleger ved skolen. Var der en begravelse, så fandt vi altid en løsning. Konfirmandundervisningen klarede jeg ved at løbe hen i konfirmandhuset i et frikvarter.

Vi vier en del par i kirken, var det anderledes da du startede – var de yngre, f.eks? Og har du nogensinde oplevet en brud eller brudgom som sagde nej ved alteret?

Med hensyn til bryllupper mener jeg at kunne huske, at parrene var yngre. Det var ikke så almindeligt at folk havde boet sammen, før de blev gift.

Jeg kan i øvrigt huske, at jeg har glimret ved at glemme et bryllup! Jeg havde fået datoen af pastor Ole Finsen nede i købmandsbutikken,-og havde glemt alt om det! Heldigvis var jeg hjemme, så der kom bud efter mig. Brudeparret blev - trods alt -gift. (Så vidt jeg husker, var bruden Erna Frederiksens datter). Jeg har aldrig oplevet, at et brudepar har fortrudt.

Du var også ude at spille til fester i mange år, er det ikke sådan? Da jeg læste på Hjørring Seminarium, spillede jeg i et orkester fra Brønderslev (Hermann Phänner). Jeg fortsatte en tid, efter jeg var flyttet til Oue. Efter en tid syntes jeg, at der var for langt at køre for at komme ud at spille. Derfor anskaffede jeg mig et keyboard og begyndte at køre Himmerland tyndt som " suppe-steg-is-musiker ". Tak til Poul – som lige er blevet 80 år, her i marts 2019.

Kategorier Oue-Valsgaard