Udgivet ons d. 16. sep 2015, kl. 14:21

En Gudstjeneste er mange ting, men først og fremmest er den de troendes samfund, der samles i handling og ord med tro og håb på at møde den opstandne Kristus i deres forsamling. Gudstjenesten er således dimensionen i rum og tid, hvor Gudsmødet kan finde sted – øjeblikket, hvor Gud kommunikerer med menigheden og menigheden kommunikerer med Gud. Denne kommunikation har sine udtryksformer – også kaldet liturgien, og netop Gudstjenestens liturgi var temaet på et døgnseminar, som præsterne i Hadsund Provsti havde sat hinanden i stævne til i sensommeren.

Vi havde sat os det mål med døgnseminaret, at vi som præster skulle blive rustet til at arbejde med både liturgien og os selv som instrumentelle og personlige formidlere af Gudsmødet i Gudstjenesten anno 2015.

Til arbejdet med selve liturgien havde vi inviteret sognepræst Jette Bendixen Rønkilde, som blandt flere artikler og bogudgivelser har skrevet en Ph.d afhandling om liv og vækst i Gudstjenesten.

Til arbejdet med den mere personlige formidlerrolle i Gudstjenesten havde vi inviteret den professionelle skuespiller, Lotte Andersen.

De fleste præster kender til følelsen af engang imellem at gå på prædikestolen med en prædiken, man ikke selv er helt tilfreds med, og så opdage, at der i selve formidlingen af selvsamme prædiken skete det forunderlige, at prædikenen alligevel blev god. Helligånden skal selvfølgelig have sin del af æren for disse underfundige søndage, hvor dette sker, men noget af æren kan nok også godt tildeles formidleren. Den bedste prædiken kan således gå tabt, hvis den leveres dårligt, mens den dårlige prædiken kan gøre stor fyldest, hvis den ellers bliver leveret godt. Denne teori vil ikke alle være enige i, men ikke desto mindre var det den præmis, vi arbejdede under med Lotte Andersen. Hendes opgave bestod ganske enkelt i at gøre os til bedre formidlere og liturger i Gudstjenesten.

Kategorier Nyt fra Provsten