Udgivet af Morten Krogsgaard Holmriis, tir d. 29. jan 2019, kl. 09:33

826. Guds nåede er en vintergæk Simon Grotrian, 2006

I februar synger vi Simon Grotrians salme ”Guds nåede er en vintergæk”.

I påsken synger vi om påskeliljen. Påskeblomst, hvad vil du her?! Men vinteren har sin egen lilje, som tvinger sig vej op gennem græsplænen allerede inden sneen helt er væk. Vintergækken er der ikke skrevet så mange salmer over, men her er en, der bruger vintergækken som et billede på Guds nåde.

Simon Grotrians salmer er ikke så letlæste. Hans poesi er ikke hverdagssnak. Han synger om Guds rige der er som en ammesø, om alfarvej og hemisfærer.

I starten slog jeg mig på hans salmer, fordi de var lidt for avantgarde og utilnærmelige. Men måske skal alle salmer ikke være lettilgængelige – måske er det helt ok, at der er salmer, som har noget gådefuldt over sig. Som rummer den gåde, som i virkeligheden er det, vi synger om, når vi synger om Guds kærlighed og Guds nåde. I hvert fald er der stof til eftertanke!

Kategorier Månedens Salme - Astrup-Rostrup