Udgivet ons d. 5. dec 2018, kl. 16:34

Forhistrorie af Menighedsrådsformand Jan Thøgersen

Lidt forhistorie: Kunstneren Maja Lisa Engelhardt designede to messehagler efter hun havde lavet alterbillede og altertæppe. Disse messehagler, grøn og hvid, blev taget i brug i 2003 og der blev samlet penge til én mere, men den blev ikke lavet, fordi kunsthåndværkerne, Maja Lisa havde samarbejdet med, var holdt op.

Da de hertil øremærkede penge havde stået i over ti år, besluttede menighedsrådet at bruge dem til at få lavet fire stolaer i alle kirkeårets farver – undtagen sort, som kun bruges langfredag.

En stola er enklere og lettere end en messehagel.

Over de næste fire kirkeblade vil vi vise og beskrive de fire stolaer.

Birgit Christensen fra Aalborg har designet og produceret de fire stolaer. Hun har givet dem en størrelse og form, så de uden problemer kan bruges ved udendørs guds-tjenester, hvilket var et ønske fra menighedsrådet. Bundstoffet på alle fire er hør/viskose, et stof med en lidt grov rustik struktur. Alle har de et bredt gyldent kors bagpå.

 


Den violette stola - til advent og faste

Af Hanne Eggers, kst. sognepræst

Vi nærmer os Adventstiden, og da er den violette, den purpurfarvede stola aktuel.
Præsten bærer stolaen under nadveren. I samværet med Kristus og hinanden ser vi den stemning, som vi forinden hører i advent-tidens tekster: et kald til os om at vende tilbage til Gud og ikke færdes hid og did som vildfarne får. Netop i advent-
tiden venter vi den Gud, der bliver menneske, set som konge, som Messias, slår følge med os og forsøger at nå os.
Mærker vi hans Ånd, den Ånd, som vi modtog i dåben, da lægger det violette skær sig om os, og vi bliver bevidste om, at vi skal bevare nærheden til Jesus og til hin-anden.
Den violette stolas bundfarve er mættet, dyb og favnende. Indsatsen af den blødeste silke med tornekronen, er malet i svagere violette toner, som drager beskueren ind i billedet, ja, det opleves, som har det en ekstra dimension. Et åndfuldt rum hvori Kristi tornekrone, lidelsens kongekrone, symbol på den konge vi venter til jul, og på den Menneskesøn, Guds Søn, der korsfæstes til påske, er malet med ni lag guld – ni klangfulde lag guld. Kristi tornekrone svæver i Ånd og taler tyst om den korsfæstede himmelkonge – han, der gør alting godt, han, der tog vore synder på sig, blev kors-fæstet, døde og blev begravet, drog til dødsriget og overvandt døden. Er opfaret til himmels – går med os hver især både, når vort år er violet, og når det er hvidt, sort,
rødt eller grønt; som han løfte lyder i dåben: 

Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.

Bag på denne fine stola af hør og viskose er der et meget fint kors også malet i ni lag klangfuldt guld og blødgjort af de fineste broderede guldsting – et opstandelseskors
– se godt efter – det er et sart omrids af Jesus – som er han just nu opstanden for vor skyld – Kristus er lys - levende i livet som i døden som i opstandelsen! Vi mennesker  er de fnug, som Gud betroede sit skaberværk – vi kan simpelthen ikke leve uden Jesus Kristus – han, som er verdens lys og vil os alt godt! 

Hvor herligt, at vi har nogle fælles højtider med talende farver og symboler, tekster og salmer, så vi bliver styrket i erkendelse af, hvor stort livet er – at vi kun kan takke og forsøge at gøre det større – ikke for os selv, men for hinanden! 

Velsignet Advent, Glædelig Jul og alt godt i 2019!


Violet

Den violette farve symboliserer ånd, alvor og anger. Den bruges i advents- og fastetiden, Palmesøndag samt på Store Bededag. At faste og adventstid er alvors-fyldte perioder, ses også af evangelielæsningerne som knytter sig hertil. De er ofte præget af formaninger og opfordringer til bod og omvendelse.

Grøn

Grøn er trinitatistidens farve og symboliserer vækst, forår og håb. Den anvendes i helligtrekongerstiden og trinitatistiden, hvor evangelieteksterne fortrinsvis handler om Jesu barndom og opvækst samt om at vokse i troen, sådan som det for eksempel udtrykkes i salmelinierne: »Lad Jesu ager grønnes smukt, lad ordet bringe troens frugt« (Den Danske Salmebog 391 v.1).

Hvid

Hvid symboliserer renhed, glæde, hellighed og uskyld og er kirkens festfarve. Den anvendes således juledag, hvor Jesu fødselsdag fejres, de to påskedage som mar-kerer opstandelsen, Allehelgen, Mariæ Bebudelsesdag, Kristi Himmelfartsdag samt Skærtorsdag, hvor Jesus indstiftede nadveren.

Rød

Rød er ildens, blodets, kær lighedens og Helligåndens farve og symboliserer end-videre lidenskab. I pinsen mindes vi, at Helligånden kom over apostlene i form af ildtunger, derfor den røde farve. Som blodets farve benyttes den kirkens eneste martyrdag, Sankt Stefans dag, som er 2. juledag.

Sort

Sort er sorgens og dødens farve og bruges udelukkende Langfredag.

Kategorier Skelund