Kirkehuset i Skelund bygget større | Kirkerne i Hadsund Provsti

Kirkehuset i Skelund bygget større

Kirkehuset i Skelund bygget større


# Skelund
Udgivet onsdag d. 5. september 2018, kl. 14:23

Af Menighedsrådsformand Jan Thøgersen

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men kirkehuset i Skelund er blevet bygget 5 meter længere. Et hold lokale håndværkere med TNC-byg som hovedentreprenør har bygget til i løbet af sommeren.

Vi er meget glade for resultatet både æstetisk og praktisk!

For få år siden, da Mette blev ansat, ville vi gerne lave graverhuset om, så der kunne undervises konfirmander og holdes arrangementer for menigheden.

Vi fik provstiets tilladelse til at lave en gennemgribende renovering af huset, da vi selv kunne finansiere det. Det blev et rigtig dejligt hus både for graverpersonalet og for kirken, så vi kaldte det nu »Kirkehuset«.

Toilet og graverbad levede ikke op til husets standard, så det blev bygget om sidste år.

Endelig i år byggede vi så til, fordi rummet viste sig at være for lille, når vi er man-ge, der spiser sammen efter en gudstjeneste.

Tilbygningen har vi også selv finansieret via besparelser i budgettet.

Som det kan ses af billedet, er der nu god plads til menigheden, når der spises efter en børnegudstjeneste eller holdes andre arrangementer.

Det er blevet et stort, rummeligt og lyst lokale.