Præsten skriver | Kirkerne i Hadsund Provsti

Præsten skriver

Præsten skriver


# Hanne Munk
Udgivet mandag d. 12. marts 2018, kl. 15:25

I skrivende stund er det morgenmørkt udenfor.
Gadelygterne kaster et underligt forsvindende lys ud i morgentågen, temperaturen har sneget sig op over frysepunktet og tåge og finregn har afløst de fine frostdage, vi havde i starten af året. Men snart - snart kommer foråret. De dejlige aftener med lys ud til sent på aftenen, børnene smider frakken og katten i havestolen og vi andre glæder os over solen, der igen får magt.

Forårstid er også påsketid. For børnene en dejlig uges ferie og påskeæg af mor og far. For os voksne har påsken også et større indhold. I påskedagene læser vi i kirken en dramafortælling af de helt store;
- om mørke og ondskab som vi alle sammen møder og kender til. NOgle gange mødte det os, og vi gav næsten op. Andre gange kom det måske fra os selv, for vi er undertiden alt for gode til at være skrappe.
- om kærlighed og tilgivelse, som vi har så god brug for, fra mennesker og Gud.
- om død og fortvivlelse. Langfredags mørke, som var forudsagt for tusinde af år siden; at Guds søn skulle hænges op på et kors og betale vores skyld
- og om opstandelse og håb!

For påskemorgen lød ordene om, at Kristus er opstanden, og siden har kirken og mennesker gentaget dem. Går man i kirke påskemorgen overalt på kloden lyder det: at Gud har en større virkelighed til sine børn, at livet er større end alt mørket og døden tilsammen.

Han er opstanden - ja, han er sandelig opstanden!


Ophavsret: